UCN er en af Danmarks seks professionshøjskoler, som udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse, efteruddannelse og forskning. Forankret i Nordjylland og er UCN en af regionens største videregående uddannelsesinstitutioner med faciliteter i både Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Thisted. UCNs udbud dækker korte og mellemlange videregående uddannelser inden for pædagogik, business, sundhed og teknologi.
Med afsæt i UCNs praksisnære uddannelser tager den visuelle identitet inspiration fra Brauns tidlige produkter fra 1961-1995, og chefdesigner Dieter Rams' tilgang til produktdesign – 'form følger funktion' – og Bauhaus-æstetikkens enkle, rationelle og funktionalistiske formgivning.
Logoet er designet med reference til Brauns oprindelige logo, og farvepaletten består af fortolkinger på Bauhaus-blå, -gul og -rød suppleret af en blågrøn signaturfarve i både en lys og mørk nuance.
Typografien har et stramt, enkelt og geometrisk udtryk, og den geometriske stil er også tilstede i supergrafikken, hvor logoet er dekontrueret til elementer bestående af halvcirkler og rektangulære blokke, baseret på idéen om, at de studerende på UCN indsamler og opbygger viden og praktiske færdigheder.